
DJ Roan spiller blues & soul vinyl torsdag, fredag og lørdag.
Blues Heaven Festival gentager succesen og byder endnu engang på en fantastisk oplevelse, hvor stemningen og energien fylder foyeren i Arena Nord.
Her vil DJ Roan vil stå for musikken i pauserne og sprede skønne toner fra sin imponerende samling af blues- og soulplader.
Roan Madsen er en erfaren vinyl-DJ med dybe rødder i bluesmiljøet. Hans musikalske rejse begyndte allerede i 1988 på Djursland Bluesland, hvor han hurtigt blev en fast gæst på festivalen. Siden da har han trofast fulgt Blues Heaven Festivalen gennem de 20 år i Frederikshavn.
Med over 30 års erfaring som koncertarrangør, radiovært og DJ har Roan en unik evne til at skabe den perfekte lydkulisse. Han har tidligere drevet en autentisk Juke Joint nord for København, som i seks år tiltrak både danske og internationale kunstnere. Derudover har han arrangeret plademesser og været en aktiv DJ med fast arbejde hver weekend gennem fem år.
Til Blues Heaven vil Roan Madsen skabe en fantastisk atmosfære med de bedste blues-, rhythm & blues-, soul-, doo wop- og gospeltoner fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Hans alsidige repertoire favner både velkendte hits og sjældne perler, der tager publikum med på en rejse gennem tidens mest ikoniske musikalske epoker.
Du kan opleve Roan Madsen:
• Torsdag aften fra 19:00 -20:00 og lørdag 10:00 – 13:00 i Maskinhallen
• Fredag og lørdag i Arena Nord i tidsrummet fra kl. 14:00 til 24:00
Glæd dig til en stemningsfuld weekend, hvor Roan Madsen og hans vinylplader sørger for, at sjælen i blues- og soulmusikken lever videre mellem de fantastiske liveoptrædener.
Blues Heaven Festival 2026 lover endnu engang en uforglemmelig oplevelse – og med Roan Madsen bag pulten er du garanteret endnu et dansegulv fyldt med liv og sjæl!
Læs også det danske og norske Bluesnews omtale om Roan Madsen her…
