𝐓𝐎 𝐁𝐋𝐔𝐄𝐒-𝐌𝐄𝐒𝐓𝐑𝐄 𝐈 𝐒𝐉Æ𝐋𝐃𝐄𝐍 𝐈𝐍𝐓𝐈𝐌 𝐊𝐎𝐍𝐂𝐄𝐑𝐓
Sammen udgør de en duo i absolut særklasse – to musikere, der ikke har noget at bevise, men alt at give. På scenen er de afslappede, sjove og generøse, og deres samspil er intuitivt og elegant. De deler historier fra livet på landevejen, griner sammen, løfter hinanden – og leverer sange, der både bevæger og begejstrer.
Når to af den britiske bluesscenes stærkeste profiler – Paul Lamb og Chad Strentz – træder op side om side, er det ikke blot en koncert, men en sjælden musikalsk oplevelse fyldt med personlighed, dyb musikalitet og en varme, man sjældent møder på scenen.
Paul Lamb er en velkendt og elsked gæst på de danske bluesscener og gjorde allerede i 1990 et forrygende indtryk, da han debuterede med Paul Lamb & The King Snakes på Djurs Bluesland Festival.
Paul Lamb, født 1955 en lille by nord for Newcastle, England, han har været aktiv på bluesscenen i over 50 år. Inspireret af Sonny Terry begyndte han at spille mundharmonika som barn, og som 15-årig optrådte han allerede i klubber. Senere fik han mulighed for at møde og spille med Sonny Terry – samt andre helte som Buddy Guy, Junior Wells og Brownie McGhee. Paul er én af Europas førende mundharmonikaspillere, med fem årtiers erfaring og et ry, der rækker langt ud over Storbritanniens grænser. Han er optaget i British Blues Awards Hall of Fame
Chad Strentz – en sanger med en soulet stemme og et elegant guitarspil – er ikke kun Pauls faste makker i The King Snakes, men også en stærk solist og entertainer i egen ret. Med tydelige rødder i Ray Charles’ følelsesladede vokalstil og en sceneudstråling fyldt med nærvær og charme, formår Chad at binde publikum og musik sammen i en levende helhed.
Chad er en af de mest karismatiske stemmer på den moderne europæiske bluesscene. Med rødder i rhythm & blues, soul og rootsmusik har han i årtier begejstret publikum med sin varme stemme, virtuositet på guitar og stærke liveoptrædener. Han har i over 28 år arbejdet sammen med Paul Lamb & The King Snakes og vundet adskillige priser. Chad har også medvirket i bands som Cat Talk, The Big Town Playboys, Shout Sister Shout!, Chad Strentz og det aktuelle projekt Chad Strentz & The Chad-Illacs, som forener blues, soul og americana. Hans liveoptrædener emmer af overskud og respekt for bluesens afroamerikanske rødder. Med både egne sange og fortolkninger af klassikere skaber han en stemning af nærhed og intimitet – uanset om det er i en lille jazzklub eller foran et festivalpublikum.
“Danmark har altid haft et særligt hjerte for blues, og jeg glæder mig til at dele nogle ærlige, akustiske øjeblikke med publikum. Det handler ikke om at imponere – det handler om følelse.” – Chad Strentz
Nu får danske blueselskere en sjælden mulighed for at opleve denne duo i intime rammer – uden stort band, men med et nærvær, der vil få ethvert blueshjerte til at slå et ekstra slag.
