En lysende stjerne på Blues Himlen
(Med europæisk debut på Blues Heaven.)
Harrell “Young Rell” Davenport er en blot 17-årig ung mand fra byen Vicksburg, Mississippi (som synger og spiller guitar og bluesharpe. Han spillede sin første koncert som ti-årig og skrev sin første sang, da han var elleve. Siden da har han blandt andre optrådt sammen med Mark Hummel, Billy Branch og Johnny Burgin.
”Han er god på guitar, men STORARTET på bluesharp og allerede som tenager! En stjerne i svøb,” skrev Blues Heaven-veteranen Johnny Burgin efter at have haft Harrell Davenport som gæst på scenen i et helt sæt.
Bob Margolin (der spillede mange år Muddy Waters band) interviewede Young Rell sammen med den endnu yngre guitarist Miles Hoyt til Blues Music Magazine og konkluderede: ”Harrell og Miles kan, sammen eller hver for sig, spille dyb, old-school blues, men deres musik og deres fremtid er ubegrænset. I 1973 fortalte Muddy Waters mig, at dette var, hvad han ønskede sig. Her er de så, Mud.”
Der er med andre ord tale om en herre, der har gjort et vist indtryk på sine ældre kolleger, og at dømme ud fra hans Facebook-væg er Harrell ”Young Rell” Davenport da også særdeles bevidst om musikkens rødder.
Hvordan spiller en teenager der er opvokset i Vicksburg, Mississippi, (en by der ligger 60 km vest for Jackson på størrelse med Frederikshavvn) sin første koncert i Chicago og ender med 165.000 visninger og 4.000 delinger af sin præstation på Facebook?
Denne bluessanger, sangskriver og multi-instrumentalist er på vej til dit spillested … Blues Heaven Festivalen