Programændring
Kenny Neal afløses af Sugaray Rayford
Kenny Neal kan desværre ikke optræde på Blues Heaven Festival 2026.
Kenny blev tidligere på sommeren ramt af et alvorligt hjerteanfald i Louisiana og blev indlagt på intensivafdelingen. Siden er meldingerne heldigvis blevet bedre og bedre. Han er i bedring og tilbage i genoptræning.
Det er det vigtigste.
Vi er ærgerlige over, at Kenny ikke kan være med i Frederikshavn til oktober, men helbredet kommer først. Alle i Blues Heaven ønsker ham fortsat god bedring — og vi glæder os til den dag, hvor vi kan byde ham velkommen tilbage.
Sugaray Rayford overtager fredag aften
Caron “Sugaray” Rayford overtager fredagspladsen i Arena Stage fredag den 2. oktober. Den Grammy-nominerede amerikanske sanger er en af nutidens store stemmer i blues og soul — gospelrødder, en enorm stemme og en scenepersonlighed, der fylder hele salen.
Vi kunne ikke have ønsket os en stærkere afløser.


