International Festival of the Year
Det er det franske online-magasin Zicazic, der uddeler prisen. Bag Zicazic står den verdensberømte fotograf og skribent Fred Delforge, som selv er en ivrig bluesentusiast. Delforge modtog i 2016 en ”Keeping the Blues Alive”-pris i Memphis, USA, og han er nu præsident for France Blues samt medlem af European Blues Unions bestyrelse, ligesom han bestrider andre internationale poster inden for bluesmusik.
”Blues Heaven har et altid helt vildt line-up. Det bedste, man kan forestille sig inden for bluesmusik,” siger Fred Delforge i kommentarer til prisuddelingen, som finder sted på selve festivalen i Frederikshavn.
