
Eneste skandinaviske show med hans amerikanske band
Når Sugaray Rayford synger, hører man det ikke bare – man mærker det.
Kenny Neal kan desværre ikke medvirke på Blues Heaven Festival 2026 på grund af sygdom. Vi er allerede i dialog om at få Kenny tilbage til Frederikshavn i 2027, og vi håber meget, at det kan lykkes.
Fredag den 2. oktober kl. 21.30 på Arena Stage overtager Sugaray Rayford præcis det tidspunkt, hvor Kenny skulle have spillet.
Caron “Sugaray” Rayford er en Grammy-nomineret amerikansk soul-blues-sanger og sangskriver – og han er om nogen en artist, der kan fylde en hel arena med både sin stemme, sin personlighed og sin enorme sceneenergi.
Han begyndte sin musikalske karriere allerede som syvårig, hvor han sang og spillede trommer i kirken i Texas. Gospelrødderne kan stadig høres og mærkes i alt, hvad han laver.
Med sine næsten to meter er Sugaray en stor mand, men på scenen bevæger han sig med imponerende lethed og energi. De flydende dansetrin kan lede tankerne hen på James Brown, mens hans intense frasering og nærvær rummer ekkoer af blandt andre Muddy Waters, Otis Redding og Big Joe Turner. Når Sugaray går på scenen, kan spændingen i lokalet mærkes med det samme.
Debutalbummet Blind Alley udkom i 2010 og blev mødt med stor anerkendelse. Opfølgeren Dangerous fra 2013 debuterede som nr. 2 på Blues Debut Chart og nr. 6 på Roots Music Chart. Siden er det kun gået én vej. Albummet Somebody Save Me fra 2019 udløste en Grammy-nominering, og In Too Deep fra 2022 vandt både en Blues Blast Music Award og en Blues Music Award for årets Soul Blues Album.
Sugaray har stået i spidsen for sit eget syvmandsband siden 2010, og det er netop dette stærke amerikanske band, han tager med til Frederikshavn. Besætningen består af musikere i absolut verdensklasse, blandt andet med blæsere, der tidligere har spillet med Amy Winehouse.
Han har også været forsanger i supergruppen The Mannish Boys, hvis album Double Dynamite vandt en Blues Music Award i 2013.
Sugaray Rayford har tidligere spillet på Blues Heaven Festival i både 2017 og 2022, og begge gange satte han publikum i kog. I 2017 stod J.T. Lauritsen blandt publikum og blev inviteret op på scenen til en spontan optræden sammen med Sugaray. I år står de begge igen på plakaten i Frederikshavn.
Nu vender Sugaray Rayford tilbage for tredje gang – denne gang til festivalens 20-års jubilæum og med præcis den samme besætning som ved hans seneste besøg.
Det bliver samtidig hans eneste skandinaviske koncert i år med sit amerikanske band.
Sikr dig din plads til en af de koncerter, vi allerede nu glæder os allermest til i 2026.
Vi ses til to dage med blues og soul i verdensklasse!
Sugaray Rayford is a Grammy-nominated soul-blues powerhouse whose gospel-rooted voice and towering stage presence have made him one of the most awarded entertainers in modern blues.
Bandmedlemmer
| Sugaray Rayford | Vokal |
| Drake "Munkihaid" Shining | Keyboards |
| Allen Markel | Bass |
| Oscar Bugarin | Guitar |
| Ramon Michel | Drums |
| Gerry Lopez | Sax |
| Giles Straw | Trumpet |

Awards
- 2023 Blues Music Award – Soul Blues Album of the Year (In Too Deep)
- 2022 Blues Blast Music Award – Soul Blues Album of the Year (In Too Deep)
- 2020 Blues Music Awards – to priser: B.B. King Entertainer of the Year og Soul Blues Male Artist of the Year
- 2020 Grammy-nominering – Best Contemporary Blues Album (Somebody Save Me)
- 2019 Blues Music Award – Soul Blues Male Artist of the Year
- 2018 Blues Music Awards – fire nomineringer: Soul Blues Album (The World That We Live In), Soul Blues Male Artist, Instrumentalist – Vocals og B.B. King Entertainer
- 2015 Blues Music Awards – nomineret i B.B. King Entertainer og Traditional Blues Male Artist
- 2013 Blues Music Award – Best Traditional Blues Album (Double Dynamite, The Mannish Boys)
- 2006 International Blues Challenge – runner-up med Aunt Kizzy’s Boyz
