Eneste skandinaviske show i år

Németh er en af de mest prisbelønnede kunstnere i sin generation.

Født 10. marts 1975 i Boise, Idaho, begyndte Némeths musikalske rejse i lokale kirker og teenagegrupper. Efter næsten et årti med intensiv turnering fem til syv nætter om ugen flyttede han i 2004 til Oakland, Californien, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket på den internationale bluesscene. Hans gennembrud kom med selvudgivelsen “The Jack of Harps” i 2002, efterfulgt af “Come and Get It” i 2004.
Németh har siden udgivet en lang række anmelderroste albums, blandt andet “Magic Touch” (2007), “Love Me Tonight” (2009), “Name the Day!” (2010), “Memphis Grease” (2014), “Feelin’ Freaky” (2017), “Stronger Than Strong” (2020), “May Be the Last Time” (2022) og liveudgivelserne “Soul Live” (2012), “Blues Live” (2012) og “Live From the Fallout Shelter: Celebrating 20 Years” (2023). Hans musik favner alt fra rå, traditionel blues til dyb soul-følelse og tidssvarende sangskrivning – altid båret af en markant stemme og et stærkt band i ryggen.

Gennem sin karriere har Németh samarbejdet med en række af bluesens absolutte topnavne. I 2005-2006 erstattede han den legendariske Sam Myers i Anson Funderburghs band, og i 2008 bidrog han med vokal på fire numre til Grammy-vinder Elvin Bishops Grammy-nominerede album “The Blues Rolls On”. Efter sin flytning til Memphis i 2013 indledte han et samarbejde med det legendariske blues-soul band The Bo-Keys og producer Scott Bomar, som resulterede i albummet “Memphis Grease” med monsterhittet “Sooner or Later”, der toppede samtlige top-10 lister i USA og Europa. Hans album “Feelin’ Freaky” fra 2017 blev produceret af Luther Dickinson, og Németh er også frontfigur i Memphis-projektet The Love Light Orchestra sammen med guitarist Joe Restivo og arranger/trompetist Marc Franklin. Han har desuden gennem flere år spillet med guitarlegenden Junior Watson

“John Németh er den stemme, der bygger bro mellem klassisk Memphis-soul og moderne blues – en sanger og mundharpespiller i absolut verdensklasse, som gang på gang beviser, hvorfor han hører til i toppen af den internationale blues-elite.” American Blues Scene

I 2024 modtog han prisen “Soul Blues Male Artist of the Year” ved Blues Music Awards i Memphis – en pris han også vandt i 2014. Derudover har han modtaget priser for “Soul Blues Album”, “Traditional Blues Album of the Year” (for “May Be the Last Time” i 2023), “Instrumentalist – Vokal” og “Instrumentalist – Harmonica” (2023). Han har været nomineret adskillige gange, herunder et år hvor han toppede feltet med hele fem nomineringer i kategorier som Årets Sang, Traditionelt Bluesalbum, Band of the Year, Instrumentalist – Mundharpe og Instrumentalist – Vokal. AllMusic bemærkede, at han er en “vokalist med stor rækkevidde, evner og sjælfuldhed.”

For det danske og skandinaviske publikum er John Németh allerede et kendt navn. Han optrådte på Blues Heaven i 2017 og vendte tilbage til en længere Danmarks-turné i 2018, hvor han satte sig dybe spor med intense og energiske koncerter. Når han nu vender tilbage til Blues Heaven, kan publikum se frem til et sæt, der spænder fra tidlige favoritter til nyere sange og singler – leveret med samme nærvær, dynamik og sjæl, som har givet ham fans over hele verden.

He learned to play the harmonica while driving a big truck. “I would steer with my elbows on the wheel, with Junior Wells’ ‘Hoodoo Man,’ blasting from the speakers.

Bandmedlemmer

John NémethHca, vocal
John Paul KeithGuitarist
Matthew WilsonBass
Danny BanksDrums

Følg bandets officielle links:

På årets festival optræder John Németh med sit amerikanske band, og det er en stor glæde at kan byde gutterne tilbage.