

🔍 Klik for at forstørre
Fakta
- Født 24. april 1998 i Ruston, Louisiana
- Aktuelt album Talkin’ Heavy (Alligator Records, 2025)
- Debutalbum The Right Man (2023)
- Stil Louisiana blues og soul i B.B. King-traditionen
Priser
- Album of the Year Blues Music Awards 2026 · Talkin’ Heavy
- Contemporary Blues Album of the Year Blues Music Awards 2026 · Talkin’ Heavy
- Album of the Year / Best New Recording Living Blues Critics’ Poll 2026
- Best Emerging Artist Album Blues Music Awards 2024 · The Right Man
- B.B. King Of The Blues Award Jus’ Blues Music Foundation 2022
Den nye blueskonge fra Louisiana
D.K. Harrell var to år gammel, da han første gang hørte B.B. King — og begyndte straks at synge med.
Som barn sang han i kirkekor. Som tolvårig fik han sin første guitar, og som sekstenårig begyndte han at skrive egne sange.
D’Kieran Harrell fra Ruston fandt sin egen stemme i bluesen uden at miste forbindelsen til dens rødder.
Hans første betalte job fortæller næsten hele historien. Han blev inviteret til B.B. King Day Symposium, et årligt akademisk og kulturelt forum arrangeret af Mississippi Valley State University.
Her mødes forskere, musikere og blueskendere for at udforske og fejre B.B. Kings betydning for musikken, historien og kulturen i Mississippi-deltaet.
Ved symposiet spillede Harrell The Thrill Is Gone på en af B.B. Kings berømte Lucille-guitarer, akkompagneret af musikere fra Kings turnéband.
Det var mere end hans første professionelle engagement. Harrell blev inviteret ind i den tradition, han siden har gjort til sin egen.
Andre guitarister kunne have brugt resten af karrieren på at fortælle den historie. Harrell brugte den som startskud.
Debutalbummet The Right Man udkom i 2023 og vandt året efter en Blues Music Award for Best Emerging Artist Album.
I 2025 fulgte Talkin’ Heavy, hans debut på det legendariske Chicago-label Alligator Records.
Ved Blues Music Awards i Memphis i maj 2026 vandt albummet både Album of the Year og Contemporary Blues Album of the Year.
Samme år kårede Living Blues’ kritikerpanel Talkin’ Heavy til Album of the Year / Best New Recording.
“A leading light of the younger generation of blues artists … a jubilantly raucous, crispy, fully realized sound enriched by unselfconscious virtuosity — musically adventurous, biting and exploratory.”
Living Blues
Men det er på scenen, man forstår, hvorfor Harrell er blevet et eftertragtet festivalnavn.
B.B. Kings arv høres i de syngende enkelttoner, de glødende bends og pauserne, der betyder lige så meget som noderne.
Stemmen er formet af kirkekoret, men udtrykket er Harrells eget.
Han er en født entertainer: varm, direkte og nærværende. Et fuldt band med blæsere løfter musikken fra intens, intim blues til et medrivende festivalshow.
Notodden Blues Festival inviterede ham tilbage efter hans norske debut og lancerede ham uden omsvøb som “the new B.B. King”.
Det amerikanske magasin Guitar Player stillede samme spørgsmål: Er D.K. Harrell den nye B.B. King?
D.K. Harrell er 28 år. Han står, hvor de helt store stod, da de var på vej: med egne sange, sit eget band og en tone, man kan genkende efter fire takter.
Det er den slags kunstner, Blues Heaven altid har ledt efter.
Han har allerede spillet
- Montréal International Jazz Festival og Rochester International Jazz Festival, Canada og USA
- North Sea Jazz, Gent Jazz, Bospop og Holland International Blues Festival, Holland og Belgien
- Notodden Blues Festival, Norge — booket igen efter debuten
- Bilbao Blues Festival, Spanien, og Telluride Blues & Brews, USA
Han har turneret i USA og Europa flere gange — alene i 2024 spillede han i Tyskland, Schweiz, Holland, Frankrig, Belgien, Spanien og Norge foruden USA og Canada. Alligator Records beskriver ham som et stort internationalt festivaltrækplaster og en af de ledende stemmer i den nye bluesgeneration.
“The fastest-rising talent in the blues today — his stinging, single-note runs hit like a hurricane.” Blues Blast Magazine
På albummet Talkin’ Heavy
D.K. Harrell — vokal og leadguitar · Christoffer “Kid” Andersen — rytmeguitar og producer · Jim Pugh — orgel og klaver · Andrew Moss — bas · June Core og Derrick “D’Mar” Martin — trommer · Vicki Randle — percussion og congas · Aaron Lington — barytonsax, tenorsax og fløjte · Russ Bryant, Terry Hanck og Eric Spaulding — tenorsax · John Dupre og Niel Levonius — trompet · Mike Rinta — trombone · Don Dally — violin og bratsch · Nikki Welch — cello · kor: Lisa Leuschner Andersen, Tia Carroll, Cathy Lemons, Alabama Mike, Anthony Boyd og Deb Lubin.
Indspillet, mixet og produceret af Christoffer “Kid” Andersen i Greaseland USA, San Jose, og masteret i The Boiler Room, Chicago.
