Mark Hummel

Mark Hummel er en fremtrædende bluesharpespiller fra USA. Han har dedikeret sit liv til at udforske og mestre dette ikoniske instrument. Hummel er kendt for sin tekniske dygtighed og følelsesmæssige spil, der har bevæget publikum verden over. Hummel er også en passioneret fortaler for bluesmusikken og har bidraget til at bevare og udbrede denne rige tradition. Hans musikalske dygtighed og autentiske udtryk har gjort ham til en af de mest respekterede musikere i branchen. Mark Hummel er en sand blueslegende der er indehaver af  to Blues Music Awards

Hummel er født i New Haven, CT, men opvokset i Los Angeles, indtil han dimitterede gymnasiet. Mark flyttede til Berkeley i en alder af 18 for at forfølge en karriere inden for bluesmusik, hvor han følte, at musikken blev taget mere seriøst. Han begyndte at spille blues harp i 1970 og regnes for en af de førende blues-harmonikaspillere i sin generation. Han har udgivet over tredive albums siden 1985, inklusive den Grammy-nominerede 2013-udgivelse Blind Pig-indspilning »Remembering Little Walter« (en del af Blues Harmonica Blowout CD-serien).

Mark startede Blues Survivors i 1977 med Mississippi Johnny Waters. I 1984 begyndte Hummel et liv med non-stop turné i USA, Canada og i udlandet, som han stadig fortsætter mindst 130-150 dage ud af hvert år. Hummel har turneret eller indspillet med blueslegenderne Charles Brown, Charlie Musselwhite, Lowell Fulson, Billy Boy Arnold, Carey Bell, Lazy Lester, Brownie McGhee, Eddie Taylor, Luther Tucker og Jimmy Rogers.
Hummel var hovednavn på den danske Djurs Bluesland festivalen i 1989.

Mark Hummels live-projekt Blues Harmonica Blowout™ startede i 1991 og har haft alle store legender som Rod Piazza,, Mayall, Musselwhite, Cotton, osv. på bluesharpe såvel som stort set hele branchens bedste musikere.

Hummel er en en ægte Blues Survivor. Undervejs har han lavet sit eget varemærke af en blues harp-lyd – en subtil kombination af tone, frasering og angreb kombineret med en stærk følelse af swing.

Mark har udgivet hos Electro Fi Records siden 2000 og har udgivet seks cd’er. Takket være Marks tidligere albums, konstante turnéer og optrædener på de store bluesfestivaler, har han etableret sit solide ry rundt omkring i USA og Europa.

Albummet »The Hustle Is Really On« klatrede til nr. 2 og forblev i top fem i fire måneder på Living Blues Radio Charts. 

Hummels bog »BIG ROAD BLUES« høstede strålende anmeldelser og blev nomineret til bedste uafhængige bogudgivelse.

Mark Hummel havde et fantastisk år i 2014, Grammy-nomineret, Blues Award-vinder, forfatter, harpespiller og podcast vært . Grammy-nomineret for sin »Remembering Little Walter«
Med Cd’en vandt Mark også bedste blues-cd og bedste traditionelle blues-cd ved Blues Music Awards i Memphis, TN. 

Mark Hummel Band har bassist og sanger Bill Stuve, som var fast mand hos Rod Piazza & the Mighty Flyers i flere årtier. Siden har Bill Stuve lavet tre plader som solist, og ikke mindre end seksten gange har han været nomineret i kategorien Blues Instrumentalist – Bass ved Blues Music Awards. Bill Stuve har desuden indspillet med blandt andre George ”Harmonica” Smith, Jimmy Rogers, Gary Primich, Doug MacLeod, William Clarke, Junior Wells, The Mannish Boys, Sugaray Rayford og Bob Corritore.

Boogie-woogie-pianisten Bob Hall er gruppens engelske medlem. Han anses for lidt af en legende inden for britisk blues, hvor han har spillet med Alexis Korner, Dave og Jo-Ann Kelly og bands som Savoy Brown og The Groundhogs. Men Bob Hall har også sat sit præg på amerikansk blues som sideman for legender som John Lee Hooker, Howlin’ Wolf, Little Walter, Lowell Fulson, Jimmy Witherspoon og Snooky Pryor.

Trommeslager Wes Starr har indspillet med Omar & the Howlers, Marcia Ball, Delbert McClinton og Anson Funderburgh såvel som country-kunstnerne Asleep at the Wheel, Jimmie Dale Gilmore og Kimmie Rhodes.

Anson Funderburgh er guitarist i Mark Hummel Band. Den elegante Texas- og West Coast blues-guitarist har siden 1980’erne været en yndling hos såvel publikum som musikerkolleger, og han har indspillet med utallige musikere, blandt andre The Fabulous Thunderbirds, Katie Webster, Snooks Eaglin, Delbert McClinton, James Harman og John Németh. Ikke mindst leder han sit eget Anson Funderburgh & the Rockets, og så har han turneret med Mike Morgan og Shawn Pittman som Texas Blues Guitar Summit. Anson Funderburgh har vundet syv Blues Music Awards og været nomineret hele 33 gange.

Anson er født lige syd for Dallas Texas, her voksede han op i et musikvenligt miljø “Jeg har altid elsket musik, ingen i min familie spillede, man alle elskede at lytte til musik, blues, soul og R&B.”

Da han var otte år gammel, fik Funderburgh sin første guitar af hans mor som arbejdede på en lokal skole. “Jeg kan ikke huske, hvor meget hun betalte for den,”siger Anson, men “Jeg har stadig guitaren.”
En dag i 1969 på Loser’s Club ud for Mockingbird Lane i Dallas oplevede Anson BB KING. “Det var en lille klub, og han havde hele bandet med, horn og det hele. Det var forbløffende og det blæste mig bare omkuld.”

Anson blev professionel musiker i en alder af 15 og spillede i en række lokale bands. Undervejs lyttede han til genrens store kunstner og absorberede alt, hvad han kunne. Hans største påvirkninger stilistisk var Freddie King og BB King, men Funderburgh omfavnede også West Side-lydene fra Buddy Guy, Otis Rush og Magic Sam. “Jeg kan også godt lide alle de fyre, der spillede bag mundharmonikaerne – Luther Tucker og Robert Jr. Lockwood, Louis og David Meyers. Jeg elsker alle de gamle Jimmy Reed-ting med Eddie Taylor. Der er bare så mange.”

Ansons første store gennembrud kom i 1978, da han slog sig sammen med mundharmonikaspiller og vokalist Darrell Nulisch for at danne den første inkarnation af The Rockets. Introduceret gennem en fælles ven begyndte de at spille hver mandag aften, og i januar 1979 lavede de musik sammen på fuld tid.

Anson Funderburgh er en yderst fremragende repræsentant for THE BLUES: ikke blot som diplomat for nutidig blues og for blues i almindelighed. Han er også tilgængelig for de nye bluespublikummer, samtidig med at være kreativ nok til at være interessant og underholdende for inkarnerede bluesveteraner verden over. Anson har været en “musikers musiker” på det nationale blues-kredsløb, siden hans debutalbum med hans band Rockets, »Talk To You By Hand«  i 1981 samt »She Knocks Me Out!« i 1983

Guitarlegenden er 8 gange tildelt prisen “WC Handy Blues Award” – den prisuddeling der i dag hedder “Blues Music Awards” og stadig uddeles af “The Blues Foundation” i Memphis, Tennessee.

“Most of my heroes are dead, but Anson Funderburgh is alive and my hero.” — Delbert McClinton.