Peter Astrup

Peter Astrup

Sunday, 24 March 2019 15:00

Kenny Wayne Shepherd Band

(1977) I snart 25 år har albumaktuelle Kenny Wayne Shepherd defineret blues-rock’n’roll. Han er såvel en anerkendt albumartist, som samtidig har opnået stor respekt for sine live optrædener og han anses som af de mest talentfulde og karismatiske guitarister i sin generation. Shepherd har solgt millioner af albums verden over, modtaget 5 GRAMMY® nomineringer, 2 Billboard Music Awards, 2 Orville H. Gibson-priser, Blues Foundation’s Keeping The Blues Alive-pris og to Blues Music Awards. 7 gange er hans albums blevet nr. 1 på hitlisten, han har turneret med bl.a. B.B. King, Rolling Stones, Lynyrd Skynyrd, Aerosmith og Eagles. Kenny Wayne  Shepherd er sammen med folk som Johnny Lang og Joe Bonamassa blandt de helt store i den nye generation af amerikanske bluesrockmusikere. Den 41-årige guitarist og sanger fra Shreveport, Louisiana, har i sin karriere opnået mere end de fleste. 

Kenny Wayne Shepherd var blot 16 år gammel, da han skrev pladekontrakt, og han var kun lige fyldt 18, da hans debutalbum, "Ledbetter Heights" udkom tilbage i 1995 og efterfølgende opholdt sig 20 uger i streg på Billboards blues-hitlistes førsteplads. 

Albummet affødte hits som "Déjà Voodoo", "Born With a Broken Heart" og "Shame, Shame, Shame”. Samme år stemte magasinet Guitar World Shepherd ind som nummer tre på deres liste over bedste bluesmusikere, med kun B.B. King og Eric Clapton på pladserne foran... 

2007 albummet ”10 Days Out; Blues From The Back Roads”, blev dette års bedste sælgende bluesalbum worldwide. Der blev samtidigt lavet en fantastisk dokumentarfilm på knap 2 timer om originale bluesmusikere og deres historie om tiden i sydstaterne. Her er autentiske beretninger fra bl.a. B.B. King, Robert Lockwood, Pinetop Perkins, Gatemouth Browne, Lazy Lester og mange flere...   

Den talenhulde guitarist turneret verden tæt og udlevet sine drømme ved at turnere med en lang række af sine idoler, blandt andre Rolling Stones, Lynyrd Skynyrd, Aerosmith, Eagles og førnævnte B,B. King.
Shepherd blev gift med Hannah Gibson, den ældste datter af skuespiller Mel Gibson, 16. sep. 2006. Parret har 5 børn: 3 døtre og 2 sønner.

Lige nu er Kenny Wayne Shepherd BAND aktuel med 16. udgivelse, “The Traveler", der udkommer 31. maj på Concord Records og som i Europa distribueres af Provouge/Mascot Records.

 

kws YouTube

Monday, 25 March 2019 15:33

Thornetta Davis

Thornetta Davis (født 11. august 1963 i Detroit, Michigan) er en amerikansk blues og R&B sanger, der vandt Detroit Music Awards priserne Outstanding Blues Artist i 2004 og 2006 samt Outstanding Blues/R&B Vocalist i 2004, 2006, 2010, 2011 og 2014. I 2018 modtog hun igen Detroit Music Awards for Outstanding Blues Artist/Group, Outstanding Blues Songwriter, Outstanding Blues Vocalist, Outstanding Video/Limited Budget for “I Believe (Everything Gonna Be Alright)”, Outstanding Urban Songwriter og Outstanding Urban Vocalist.
Som bare 15 årige deltog og vandt Thornetta i en lokal talentkonkurrence. Kort tid efter dannede hun gruppen Jas, de optrådte overalt i staten Michigan frem til 1984, hvor hun og en fra Jas bandet, samt to af hendes tidligere high school venner dannede gruppen Chanteuse, en vokal gruppe der spillede gamle R&B hits. I 1991 sang hun backing vokal på Bob Segers album, «The Fire Inside». Året efter optrådte hun på Ann Arbor Blues & Jazz Festival hvor hun sang sammen med Bonnie Raitt og Katie Webster.
I 1995 underskrev Thornetta kontrakt med Sup Pop selskabet og udgav singlen «Shout Out To Dusthuffer», det følgende år udkom hendes første solo album «Sunday Morning Music» Den høstede mange anmelder roser, bl.a. skrev en musikereporter “Thornetta’s singing is just wonderful - she's got a rich, warm voice". En sang fra albummet, «Cry», blev anvendt i serien The Sopranos på HBO TV i episoden "Isabella". 
Mellem 1997 og 2003 var hun backing vokalist for fænomenet Kid Rock, hun optrådte på hans album, «Devil Without a Cause» (1998) og Kid Rock (2003), hun sang også med på Kid Rocks single "Wasting Time". Thornetta var selvfølgelige også backing vokal på VH1 Vogue Fashion Awards på Madison Square Garden i 2000, hvor Kid Rock henrykkede alle med et fortryllene show. Thornetta var med på lydsporet til 2001 på live-action/animerede action comedy film, «Osmosis Jones». Hun har også lagt stemme til  tv-programmet Xena Warrior Princess, med sangen "I Just Want to Make Love to You". Hun medvirkede på Alberta Adams 2008 album, «Detroit er My Home». 
I 2014 var hun forsanger på Concert of Colors i Detroit med Detroit Symphony Orchestra.
Og I 2015 blev Thornetta kronet som "Detroit's Queen of the Blues!" ved en ceremoni af Detroit Blues Society, med opbakning fra Detroit City, County of Wayne og staten Michigan.
Hun modtog Blues Blast Magazine Music Awards for "Best Soul / Blues Album, Big City Rhythm & Blues Magazine" Coolest Blues Song i 2017 
Thornetta har opnået international berømmelse, hun vandt 2017 INTERNATIONAL SONGWRITING COMPETITION (ISC) for "Best Blues Song" (I Believe Everything Is Gonna Be Alright) og modtog den prestigefyldte franske La Academie du Jazz Award for" Best Blues Album «Honest Woman»i 2018.
I 2018 blev hun nomineret til en Blues Music Award i kategorien Best Emerging Artist Album, for albummet, «Honest Woman». Hun modtog også Thornetta $25.000 og ”Living Lifetime Achievement Award" prisen af Kresge Fellowship og fik samtidig en stjerne på Canada South Blues Museum "Walk of Fame". Hun har vundet over 30 Detroit Music Awards. 

I Down Beat Magazine 2018 Monterey Jazz Fest lød anmeldelsen således: “Thornetta at the Main Stage on Saturday blew the crowd away. In her first time performing at Monterey, Detroit’s Queen of the Blues, Thornetta Davis, sang with no-nonsense sass, fearless in her missives against lovers, as she preached the blues”

Det kan godt være Thornetta Davis er et ubeskrevet blad for de fleste af Blues Heaven’s gæster, men det vil med garanti ændre sig 1. weekend i november hvor hun er favorit til at at være the “Dark Horse” og “jokeren”, som vil ændre festivalen for altid…

 Thornetta YouTube

Thornetta Davis - Vocal
Carlton Washington - Guitar 
James Alfredson - Keyboard 
Joe Veloz - Bass 
Donald Leslie Brown  - Drums
James C Anderson - Percussionist (Congas)
Roseann Matthews-  Background singer
Rosemere Matthews -Background singer

Monday, 25 March 2019 15:31

Toby Lee Blues Band

Toby Lee (født 27. januar 2005 i London) er en musikalsk ener og en særdeles erfaren ung teenager, der allerede har beriget Blues Heaven 2 gange med sit unikke spilletalent, og vi glæder os til Tobys 3. besøg i år. Som for Jimi Hendrix, Eric Clapton og Stevie Ray Vaughan, der alle var young starters og blev verdensstjerner, vil ingen af os bliver overrasket om det samme sker med engelske Toby Lee. Han har helt sikkert talentet og alt det som skal til for at blive “The Next Big Thing”. Nu kan du opleve forsættelsen og udviklingen af seneste 2 års jamsessions med stjernerne fra Arena Nords blues himmel. I år får vi endelig lov at opleve The Toby Lee Blues Band på Blues Heaven og denne gang i en fuldt 60 minutters koncert.
Den engelske guitar-sensation Toby behøver ingen nærmere præsentation, det virker som hele musikverdenen er på fornavn med dette supertalent. Internettet har over 300 millioner visninger på de sociale medier med Toby og han bliver hyldet af Joe Bonamassa som bluesens fremtidige superstjerne, og udnævnt til UK Young Blues Artist Of The Year i 2018. Toby er kendt som gæsteguitarist, og han har delt scene med storheder som Buddy Guy, Peter Frampton, Billy Gibbons, Walter Trout, Ronnie Baker Brooks, Wee Willie Walker, Mike Ledbetter med flere.

Nu er det 14-årige talent klar til et helt nyt kapitel med sit eget The Toby Lee Blues Band. Med Jason Page, Jack Alexander Timmis, Will Mason, Toby Wilson og Valerie Vet, er det et fullsize blues band. Mange vil gerne vide om Toby synger selv, men det er nok lidt for tidligt og må vente til stemmen er udviklet. Hans synger lidt, men får først og fremmest hjælp i suværene Valerie Vet, som er bandets vokalist.

 

Toby YouTube

Toby Lee Guitar/voc
Valerie Vet Lead vocal
Jack Alexander Timmis Bass
Will Mason Drums

   

Monday, 25 March 2019 15:07

Tad Robinson

Tad Robinson (født 24. juni 1956 i New York). Tads musikalske karriere blev grundlagt, da han som dreng oplevede mundharpelegenden James Cotton give en hæsblæsende koncert i Central Park. Senere i 1976 mens han læste på Indiana University, dannede han sit første band Hesitation Blues Band. 6 år efter flyttede han til Chicago hvor han “The hard way” fik sin musikalske opdragelse. Tad’s åbenlyse talent medførte han blev engageret til et ugentlig spille job som opvarmningsband på den berømte Rosa's Lounge i byens Northwest Side. Tad husker ”Vi spillede det første sæt og det andet var oftest et all-star jam, med hvor legenderne Junior Wells, Sam Lay, Bob Stroger, Louis og Dave Myers, ja næsten alle etablerede musikalske blues genier kom på Rosa's Lounge på et eller andet tidspunkt - og spillede til sent ud på natten.” Her mødte han Dave Specter, som hyrede Tad som sanger på sit debut album «Blueplicity» der blev udgivet på Delmark Records. Albummet blev så stor en succes at Tad kunne udgive sine egne første albums «One To Infinity» (1994) og «Last Go Round» (1998) på netop Delmark Records.
Gennem 30 år har Tad været genstand for musikverdenens fulde opmærksomhed hvilket de 8 Blues Music Award nomineringer samt 6 roste udgivelser på Delmark Records og Savern Records vidner om. Sideløbende har Robinson deltaget på en håndfuld albums, hvor han både synger og spiller bluesharpe. 
Tad modtog desuden heltestatus med sangen "Rained All Night", der blev nomineret til Blues/Soul Song of the Year i 2011. Den understreger hans gudsbenådet evner som sanger/sangskriver, skolet af selveste Al Green og Sam Cooke. 

Han har desuden medvirket i en del filmproduktioner, bl.a. «Under Siege» i 1992 i rollen som Bad Billy & The Bail Jumpers og desuden komponerede sangene "Sea of Blues", "Love You To Death", "Rap Mama Goose”. Senere igen som skuespiller i «A Perfect Murder» (1998), hvor han synger ”Sands of Time" og i «The Guardian» (2006) - hvor han optræder med nummeret "Hold Tight”.
På Blues Heaven kommer Tad Robinson med blues guitar heavyweight Alex Schultz, der var leadguitarist for Rod Piazza i 7 år og bl.a. medvirkede på 4 Alligator Records udgivelser med William “Blowing Like Hell” Clarke. Alex Schultz er født i New York i 1954, han blev tidligt en del af byens jazzmiljø. Han studerede senere hos guitarist George Barnes på det berømte Berklee College of Music i Boston. I 1979 flyttede Schultz til Los Angeles og etablerede sig som bassist og guitarist i blues og jazzmiljøerne. Han arbejdede bl.a. et par år med saxofonisten og bluespioneren Hank Ballard, dette resulterede i en del turneer, herunder at spille på den legendariske klub Antones i Austin, TX og spillede med Jerry Lee Lewis, Albert Collins og mange andre af de største legender. Desuden deltog Schultz på to Delmark-udgivelser med barndomsvennen Tad Robinson, et samarbejde der stadigt består. Schultz co-producerede og spillede også med på Tad's 2005 Blues Music Awards nominerede album «Did You Ever Wonder?» samt er med på Tads andre 3 Severn-udgivelser «A New Point Of View», «Back In Style» og «Day into Night».

image.png

Tad Robinson Harp/voc.
Alex Schultz Guitar
Jaska Prepula Bass
Juppo Paavola Drums

 

Monday, 25 March 2019 15:05

Chris Cain

Chris Cain (født 19. november 1955 i San Jose, Californien) er en amerikansk blues og jazzy guitarist, der tillige mestrer klaver, basguitar, klarinet og saxofon. Han begyndte at spille professionelt allerede som teenager i de lokale klubber og festivaler. Chris Cain har til dato udgivet 12 albums. For sit debutalbum i 1987, «Late Night City Blues» modtog han fire Blues Music Award nomineringer, heriblandt en i den tunge kategori: Guitar Player of The Year. 

Dan Forte fra Guitar Player Magazine skrev dengang "Et imponerende debutalbum af en ekvilibristisk guitarist." Chris skrev pladekontrakt med Blind Pig Records i 1990 og udgav sit andet album, «Cuttin' Loose» Derefter udkom «Can't Buy A Break» i 1992 og «Somewhere Along the Way» i 1995. Herefter fulgte en lind strøm af 7 anmelderroste udgivelser. Seneste album fra 2017 har den navnkyndige titel «Chris Cain». Den blev nominert i flere Blues Music Award kategorier, herunder Guitar Player of the Year, Best Contemporary Blues Album, samt Blues Blast Awards Best Males Blues Artist.

Cain er tredjefødte søn af en afrikansk-amerikansk/græsk familie. Hans far var selvlært guitarist, men fandt aldrig rigtig tid til at bruge lige så meget energi på at spille, som han gjorde på at lytte. Allerede som 3-årig blev Chris slæbt til koncerter med sin far og hørte alle de store blues kunstnere. Blues musik spillede kontinuerligt på hjemmets stereoanlæg og familiens udflugter var oftest rejser til koncerter. "Jeg husker, da jeg var barn, og min far slog græsplænen samtidig med stereoanlægget spillede på fuld styrke og Muddy Waters bragede udover hele nabolaget. Når jeg ser tilbage, var det ret cool! Der var altid musik i vores hjem, Ray Charles, B.B. King, Freddie King, Albert King, alle de store”. "Min far var lastbilchauffør, og på en eller anden måde vidste han altid hvor B.B. King og de andre favoritter spillede. Vi var der altid - vi missede aldrig et B.B. King eller Johnny Otis show. 

Faderen gav Chris sin første guitar i en alder af 8 og Chris lærte sig selv at spille. Efter skolen begyndte Chris at studerede musik på San Jose City College, og lærte snart jazz improvisationens svære kunst. Kombinationen af hans blues opdragelse, jazz studierne og kendskabet til de mange forskellige instrumenter smeltede sammen til den B.B. King inspirerede guitarstil, der har løftet Chris Cain helt op til eliten af tidens guitarister.

Joe Bonamassa siger "One of my favorite, and criminally underrated blues players of all time. Chris has influenced me for as long as I owned a guitar. Tone, and magic phrasing"

Chris cain YouTube

 

Chris Cain Gui./Voc
Greg Rahn Keys
Steve Evans Bass
Sky Garcia Drums

 

Monday, 25 March 2019 15:01

Nick Moss Band

Nick Moss (født december 15, 1969 i Westside Chicago, Illinois) Allerede som teenager begyndte han at spille med selveste Jimmy “Fastfingers” Dawkins og Jimmy Rogers. Senere i Muddy Waters musikalske arv, The Legendary Blues Band, som bestod af datidens ”cream of the cream” af bluesmusikere alle fra Chicago der har spillet med Muddy Waters.
Efter perioden med Legendary Blues Band spillede Nick atter tre år med Jimmy Rogers, men i 1993 kom tiden til dannelsen af sit eget band Flip Flops og en pladeindspilning. Resultatet blev albummet «First Offence». Derefter fulgte «Got a New Plan», «Count Your Blessings», «Sadie May» og «Live at Chan’s». Samtlige plader blev nomineret til Blues Music Awards. Turneerne og festivalerne begyndte at stå i kø, og flere plader fulgte. Nick Moss and the Flip Flops blev til Nick Moss Band i 2014 samtidigt kom udgivelsen «Time Ain’t Free», en plade som magasinet Guitar World kaldte en af de allerbedste dette år.
Nick Moss og bandet har gennem de sidste 30 år vundet utallige priser og udmærkelser og igen i år er de nomineret til hele 4 Blues Music Awards. Bl.a. de vigtige katagorier: Best Band, Best Album, Best Traditional Blues Album og Best Harmonica Player. Ialt har de været nomineret til hele 22 priser!
Bandets seneste hæsblæsende udgivelse «The High Cost of Low Living» på Alligator Records er produceret af norske/amerikanske “Kid” Andersen. Albummet strøg direkte ind på 3. pladsen på Billboard listen i USA efter fantastiske anmeldelser og overvældende publikumsrespons.
I 2018 kom mundharpespilleren Dennis Gruenling med, han har 2 gange tidligere været Blues Music Awards nomineret for Best Harmonica Player of The Year. Dennis Gruenling trådte til da Mike Ledbetter forlod bandet og dannede Welch Ledbetter Connection med “Monster” Mike Welch. (Mike Ledbetter døde pludseligt i januar 2019 i en alder af 33 år blot 2 måneder efter mindeværdige koncerter på Blues Heaven og Blues Paradise). Dennis Gruenling spiller en rå mundharpe, hvor Mike Ledbetter mere var sanger og rytmeguitarist, det har givet bandet en mere klassisk Chicago-lyd. Dennis har bl.a. også spillet med Pinetop Perkins, John Mayall, Rod Piazza & The Mighty Flyers, Rick Estrin/Little Charlie & The Nightcats og Kim Wilson.

Nick Moss Band har været headliner på de største festivaler i Europa og USA, og vi taler om et himmelhøjt internationalt niveau, bl.a. udtaler Buddy Guy at Nick & Co. er det bedste "Windy City" har produceret i dette årtusinde.

Disse fantastiske musikere vil under Blues Heaven hylde Chicago traditionen, det betyder vi kommer til at høre legendariske sange, både de kendte og ukendte fra verdens blueshovedstad. Det bliver blues med tyngde, og vi kan godt begynde at glæde os.

 

NMB YouTube

 

Nick Moss Guitar/Voc
Dennis Grueling Harp/voc
Taylor Streiff  Keyboard
Rodrigo Mantovani Bass
Patrick Seals Drums

 

Monday, 25 March 2019 14:51

Curtis Salgado

Curtis Salgado (født 4. februar 1954 i Everett, Washington). Med en karriere på 45 år er den prisbelønnede soul, blues og R&B vokalist / bluesharp-spiller / sangskriver Curtis Salgado et enestående bevis på, at hans musik er ligeså mangfoldig som hans historie. Fra 1978 til 1984 var han forsanger i The Robert Cray Band. 
I 1979 inspirerede han John Belushi til “Joliet Jake Blues” således, at Belushi fik tilbudt en af hovedrollerne i de legendariske grammy-vindende «Blues Brothers» film, som den verdensberømte instruktør John Landis udødeliggjorde. Derefter var Curtis fra 1984 til 1988 forsanger i Roomful Of Blues. Siden turnerede han verden rundt med Steve Miller Band og Carlos Santana. I 1991 kom turen så til at etablere sit eget band Curtis Salgado & The Stilettos og har indspillet 10 albums i eget navn. 
Curtis er en sand musikalsk kæmpe, The National Public Radio kalder ham "blues/soul-ikonet med den store stemme". Salgado har ry for at give intensive koncerter med et repertoire inspireret fra hans uudtømmelige kendskab fra de seneste 80 års soul, blues og R&B musikproduktion.
I 2010 vandt han Blues Music Award for Soul Blues Artist of the Year, som han atter modtog i 2012 og 2013. I 2013 modtog han deslige den eftertragtede Blues Music Awards for B.B. King Entertainer Of The Year - den mest æresfulde titel indenfor blues verdenen. Han modtog også statuen for “Soul Blues Album Of The Year" for sin Alligator Records debut «Soul Shot». Til dato er det blevet til 14 nomineringer, hvoraf han har nappet 8 Blues Music Awards inden for forskellige kategorier. Blues Revue Magazine skriver “Salgado's musik er triumferende, glædelig, blues-gennemført R&B" og erklærer ham som “den mest sjælfulde og ærlige sanger nogensinde.” Og det ansete tidsskrift fortsætter: "Salgado navigerer indenfor samtlige stilarter med samme overbevisende udførelse“
«The Beautiful Lowdown» Salgado's forrige blues/soul Alligator Records album, er sangerens mest frygtløse, men også mest eventyrlige udgivelse til dato. Curtis skrev stort set alle sangene selv. "Jeg arbejdede en vis del ud af bukserne og lod sangene lede vejen, jeg ønskede at skrive mindeværdige sange med stærke melodier, som fastholder dig." Oprindeligt ankom han til studiet med hele 17 originale sange, der blev reduceret til 11, og senere tilføjede han yderligere klassikeren Hook Me Up af Johnny "Guitar" Watsons. Resultatet blev et overbevisende værk, hvor samtlige sange udleves  lidenskabligt og kraftfuldt af den musikalske mester. 
På det nyeste Alligator Records album «Rough Cut» fik han behov for at tone det hele lidt ned. Størstedelen af disse sange er udelukkende med hans faste guitarist Alan Hager. Curtis’ gamle forkærlighed til bluesharpen bliver tillige understreget på dette akustiske album. 
Salgado har gennem de seneste 10 år haft store helbredsmæssige udfordringer, som bl.a. omfatter lever-transplantation, kræft og senest en alvorlig hjerteoperation. Der blev arrangeret flere hjælpekoncerter til dækning af de store lægeudgifter hvor bl.a. Robert Cray, Steve Miller, Taj Mahal, Kim Wilson og Little Charlie & The Nightcats stillede op for at støtte den respekterede personlighed. Det er desuden Curtis Salgado’s fortjeneste at Walter Trout kunne gennemførte en tilsvarende lever-transplantation hos samme kirurg i Nebraska i 2014.

Curtis Salgado Lead vocal / Harp
Julien Brunetaud Keyboards
Anthony Stelmaszack Guitar
Kris Jefferson Bass
Fabrice Bessouat Drums
Laurence Le Baccon Background vocal
Julie Dumoulin Background vocal

 curtis youtube

Monday, 25 March 2019 14:47

Joe Louis Walker

Joe Louis Walker (født 25. december 1949) er en elektrisk bluesguitarist, sanger, sangskriver og producer, som har konsolideret sin betydning indenfor udviklingen af amerikansk blues, og betragtes idag som en af de absolutte legender med 30 pladeindspilninger og utallige prestigetunge festivaloptrædener. Joe Louis blev fejret i fjor for 50 års virke, som professionel musiker. Han har desuden en plads i det eftertragtede eksklusive selskab Blues Hall Of Fame.
JLW er født og opvokset i San Francisco og bor nu i New York. I de tidlige teenageår var han æresmedlem af San Francisco Bay Area blues scene og blev senere en meget nær ven af den legendariske guitarist Mike Bloomfield. Gennem disse unge år deltog han i jamsessions med en lang række kunstnere så som John Lee Hooker, Thelonius Monk, Steve Miller og Jimi Hendrix.

Han var nomineret til en Grammy i 2017 for albumet «Everybody Wants A Piece» og han medvirker på to Grammy-vindende albums, bl.a. «Blues Summit» med B.B. King. Hele 55 gange har denne sande blues-virtuos været Blues Music Awards nomineret og 5 gange er han løbet med prisen. I år har han hele 2 nomineringer for albummet «Journeys To The Heart Of The Blues» i kategorierne Acoustic Album og Album of the Year.
Joe Louis Walker bruger alle farverne fra bluespaletten, herunder Delta og Chicago stilarterne, Memphis soul, gospel og rockabilly, hvor han tilføjer sit eget karakteristiske personlige JLW touch til sangene.

Udfra hans meget lange og glorværdige karriere åbenbares en musiker med fuld kredibilitet, en artist med loyalitet til musikken og i særdeleshed stilarterne blues og soul. Joe Louis er en powerhouse-guitarist med helt specielle egenskaber både som sangskriver og sanger. I 10 år var han medlem af den fantastiske gospelgruppe The Spiritual Corinthians, før han igen i 1985 fandt tilbage til blues-rødderne og skabte sin supergruppe JLW and The Bosstalkers og underskrev en 5 -årig pladekontrakt med High Tone Records. Han har bl.a. indspillet albums med B.B. King, James Cotton, Steve Cropper, Taj Mahal, Ike Turner, Clarence Gatemouth Brown, Bonnie Raitt og mange flere.
Walker er en international amerikansk ambassadør for blues på alle kontinenter og har optrådt på utallige festivaler i Europa, Sydamerika, Australien, Mellemøsten og Asien. En anden stor ære er, at han den 5. december er udnævnt til “Den officielle Joe Louis Walker Day” i byen Watsonville, Californien. Og så bliver musikfænomenet 70 år d. 25. december.

Jwl YouTube

 

Joe Louis Walker Gui./voc.
John ( Lenny ) Bradford  Bass/voc.
Kenny “Blues Boss”Wayne Keys/voc.
Sergio Bellotti Drums/voc.

 

 

Monday, 25 March 2019 14:40

Shemekia Copeland

Shemekia Copeland (født 10. april 1979 i Harlem, New York) blev i 2011 kronet af Koko Taylor’s datter som arvtager til hendes officielle titel “QUEEN OF THE BLUES” på Chicago Blues Festivalen foran 90.000 begejstrede publikummer.

Det Grammy og Blues Music Awards vindende vokale kraftværk er i år nomineret i hele fire kategorier, tilmed er sangen "Ain't Got Time For Hate" nomineret som Song of the Year. Shemekia får dermed muligheden for at føje endnu flere af denne prestige fyldte statuette til den betragtelige samling af Blues Music Awards. Desuden er hun fem gange blevet udnævnt til årets Contemporary Blues Female Artist, ud af de 31 gange hun har været nomineret fra 2001 til 2018, har hun vundet 8 priser.

Shemekia er en "kraftfuld shouter" af den gode gamle skole, igennem årene har hun tillige udgivet populærmusik gennem det ansete Telarc pladeselskab, nu er hun tilbage på Chicago pladeselskabet Alligator Records med udgivelse af «America’s Child». Albummet har allerede høstet store roser og fået fine anmeldelser overalt.
Her udfolder Shemekia sig langt ud over bluesmusikkens grænser og inddrager på fornem vis mange andre stilarter. Desuden har hun et klart politisk standpunkt om det aktuelle USA og hvor det bevæger sig hen i tiden.
Hun fik som 19-årig sin debut på netop Alligator Records med det forrygende album «Turn The Heat Up», hvor især påvirkningen fra Koko Taylor skinner igennem. Hun har udgivet 9 albums til dato, inklusiv opsamlingsalbummet «Deluxe Edition» fra 2011.

Shemekia Copeland har ikke sit talent fra fremmede. Hendes far er den legendariske nu afdøde Texas-guitarist og sanger, Johnny "Clyde" Copeland, der bl.a. vandt en “Grammy” i 1987 med albummet «Showdown» sammen med Robert Cray og Albert Collins.

Miss Copeland ligger i kølvandet på giganterne Koko Taylor, Etta James og Bessie Smith og “Bluesdronningen” har den samme fantastiske evne til at indtage hele scenen, hvor varemærket er stemmen, fremdriften og sensualiteten.

Hun har givet tusindvis af koncerter på klubber, festivaler og koncertsale over hele verden, og har optrådt på TV i et dusin lande, NPR og i aviser, film og magasiner. Hun har bl.a. sunget med Eric Clapton, Bonnie Raitt, Keith Richards, Carlos Santana, James Cotton og mange flere. I 2012 spillede hun med B.B. King, Mick Jagger, Buddy Guy, Gary Clark, Jr. og andre i Det Hvide Hus for Præsident Obama og fru Michelle. Og hun turnerede med Rolling Stones på deres gigantiske amerikanske turne i 2015.

Anerkendelser har det ikke skortet på, selveste Jeff Beck kalder hende "fantastisk." Santana siger, "Hun er glødende ... en diamant." Robert Plant udråber hende til "den nye Tina Turner”. Når folk som Mavis Staples, B.B. King og Koko Taylor alle har istemt lovprisningerne, burde blues og soulentusiaster også have grund til at spidse ører.
Er man ikke een af de 420.000, som allerede har købt ét af denne afroamerikanske sangerindes foreløbige 9 albums, eller set hende live, kan man passende stige om bord nu på Blues Heaven.

 Shemekia YouTube

Shemekia Copeland Vocal
Arthur Neilson Guitar
Ken ‘Willie’ Scandlyn Guitar
Kevin Jenkins Bass
Robin Gould Drums

 

Page 1 of 4