Blueslegenden Buddy Guy spiller i Arena Nord i Frederikshavn
Blues Heaven offentliggør hovednavn for 2. & 3. november.


Der er allerede booket en perlerække af grammyvindende stjerneartister som Robert Cray, Walter Trout og Popa Chubby, og nu kan Arena Nord med stolthed tilføje verdens største bluesnavn til årets store blues-event, 1. weekend i november, når festivalen Blues Heaven for 13. gang sender musikelskere i blueshimlen.
I alt 11 blues- og soulstjerner, primært fra USA, vil over to dage give koncerter og arrangørerne har gjort et kæmpe scoop og kan præsentere blueskæmpen Buddy Guy. 
Det bliver legendens sidste besøg i Danmark, da koncerterne er en del af den 82-ĂĄrige guitarists allersidste EuropaturnĂ©. 

Flere navne offentliggøres løbende.

“Vi har fået det hovednavn som vi virkelig har drømt om. Buddy Guy er bluesmusikkens definitivt største nulevende navn og der er absolut ingen over og ingen ved siden af ham. De seneste år har vi desværre set mange af de store musiklegender gå bort, og efter B.B. Kings død i 2015 er Buddy Guy den sidste af de ikoniske bluesgiganter.
På denne europæiske afskedsturné bliver der i alt blot seks koncerter, og vi flyver ham ind eksklusivt til Skandinavien til disse to koncerter i Frederikshavn og til Blues Paradise festivalen i Næstved”, oplyser Peter Astrup, arrangør af Blues Heaven og programchef på Blues Paradise.



Buddy Guy 82 ĂĄr og still going strong

Guitarlegenden, Buddy Guy, fylder 82 år til sommer og er ”Still going strong” med en omfattende amerikansk turnéplan og med en spritny cd-udgivelse i forsommeren. Buddy Guy har vundet en Grammy hele syv gange, (mere end nogen anden musiker i historien), senest i fjor med udgivelsen ”Born To Play The Guitar” og inklusiv den prestigefulde Grammy Lifetime Achievement Award. Buddy figurerer som nummer 23 på musikmagasinets Rolling Stones liste over All Time Greatest Guitarists.



Flere og flere vil op under blues’en
“The Rolling Stones har fået enorm opmærksomhed med deres bluesalbum ”Blue and Lonesome”,og dette har bl.a. været medvirkende til at sparke bluesgenren et mere kommercielt sted hen. Derfor føles det helt rigtigt, at ”the real thing”, i form af Buddy Guy, er øverst på plakaten. Med sit banebrydende guitarspil og sin exceptionelle egenskab til at underholde, er Buddy Guy en fantastisk oplevelse, og der er al mulig grund til at benytte denne enestående mulighed, for at opleve en af musikhistoriens absolut største legender for sidste gang på dansk grund,” udtaler Peter Astrup.

Med annonceringen af Buddy Guy udvides Early Bird billetsalget frem til den 15. maj på www.billetten.dk


 
Robert Cray, Five Time Grammy ® Award Winner og Blues Hall Of Fame Guitarist er et elsket ikon, der med sin fløjlsbløde stemme og guitar taler til det inderste i os. Den 65-årige legendariske blues/soul-guitarist og sanger har til dato udsendt 20 hitliste-album, 16 af dem har figureret på Billboards bestsellerliste. Han har 14 millioner solgte album bag sig, tusindvis af udsolgte koncerter og er et levende bevis på, at bluesmusikere bliver bedre med alderen. Han har netop udgivet det anmelderroste album Hi Rhythm.

Walter Trout, ubetinget den bluesrocker, der gennem de seneste 30 år har underholdt flest i Danmark med sit fræsende guitarspil og energifyldte koncerter. Walter Trout blev i 1981 medlem af det legendariske blues/rock band Canned Heat og senere i John Mayalls Bluesbreakers. Walter Trout var i 2014 gennem en vellykket lever-transplantation og er nu tilbage med fuld power. Han har et nyt album “We Are In It Together” i bagagen, hvor nogle af vennerne - bl.a. Joe Bonamassa og John Mayall - er med. CD’en har i skrivende stund tilbragt et halvt år på The Billboard Blues Chart.

Popa Chubby, et kraftværk af en musiker, der kan få alle guitar-elskende blues- og rockfans op af stolene med sit medrivende og frygtløse guitarspil. Popa har gennem de sidste 25 år sat sit personlige præg på bluesrocken og hører på flere måder til de allerstørste. Han er uden tvivl en af de mest arbejdsomme musikere med ikke færre end 27 album-udgivelser siden vinyl-debut’en i 1992. I 2017 udsendte Popa Chubby sit seneste og højt roste album ”Two Dogs”.

Fredag 2. november 18:00 – 01:00 (Dørene åbner kl. 17:00)
Lørdag 3. november 17:00 – 01:00 (Dørene åbner kl. 16:00)

Early Bird weekend billet dkr. 860 (€115) + gebyr
Weekend billet efter 15. maj dkr. 960 (€129) + gebyr
   
Fredagsbillet dkr. 630 (€85) + gebyr
Lørdagsbillet dkr. 490 (€65) + gebyr
   
VIP weekend billet early bird dkr. 1.865 (€250) + gebyr
VIP weekend billet efter 15. maj dkr. 2.065 (€280) + gebyr
   
VIP fredags billet  dkr.  1.195 (€160) + gebyr
VIP lørdags billet dkr. 1.095 (€145) + gebyr