Corey Harris

Corey Harris hører, sammen med folk som Keb Moe, Ben Harper og Alvin Youngblood Hart, til i den absolutte top af yngre amerikanske roots musikere. Mange vil kende ham som den centrale figur i Martin Scorsese's bluesfilm ’Feel like going home’ fra 2003, optaget i Mississippi og Mali på den vestafrikanske kyst. Som uddannet antropolog (og fransk-lærer) havde Corey Harris særlige forudsætninger for at formidle filmens dokumentation af bluesmusikkens historie fra dens afrikanske rødder gennem slaveriet til nutidens blues og roots musik.

Corey Harris er født i 1969 i Denver, Colorado, men voksede op i Texas-Louisiana. Hans tidlige interesse for bluesmusik fik ham hurtigt til New Orleans, og siden starten af 1990’erne har hans musikalske karriere som guitarist-singer-songwriter udviklet sig eksplosivt.
Med sin appetit på nye og utraditionelle udtryk er han svær at sætte i bås. På hans indtil nu 7 cd-udgivelser, der alle er rost til skyerne, afprøver han det hele, men altid med gennemtanke og med et særligt tema. Han siger selv, at The Blues ligger ham nærmest, men at hans interesse og forståelse for musikkens rødder og forskellige udtryk gennem tid og sted, lader ham blande blues med afrikansk pop, jazz, rock, reggae og electronica.
Han prøver gerne kræfter med sine kolleger; bl.a. New Orleans-pianisten Henry Butler på cd’en ’Vü Dü Menz’ fra 2000, men måske mest markant med de afrikanske stjerner Boubacar Traoré og Ali Farka Touré på cd’en ’Mississippi to Mali’- inspireret af og indspillet lige efter Scorsese filmen i 2003.

Han seneste cd kom 2013 True Blues er overskriften på et projekt, hvis formål er at udbrede kendskabet til den traditionelle bluesmusik og dens betydning og at give nulevende udøvere af genren en mere synlig platform. Bag projektet står country blues-musikeren Corey Harris og filminstruktøren Daniel Patinkin, og de har ladet sig inspirere af det efterhånden legendariske Buena Vista Social Club-projekt og dettes succes med at popularisere den cubanske musik og dens udøvere.

Live-albummet True blues er en dokumentation af projektets første fase: En USA-turné med en håndfuld af de fremmeste nulevende kunstnere inden for traditionel blues.

Additional Info

  • Dato: Friday, 04 November 2016
  • Tidspunkt: 20:30
  • Scene: Spar Nord Stage
Read 1941 times