Watermelon Slim

En bluespersonlighed af de sjældne.
Voodooen er i højsædet når Watermelon Slim står bag sin vandrette dobro guitar og fortæller røverhistorier mellem numrene. Musikken er Blues med stort B . Watermelon Slim har et særdeles "spændende" liv bag sig og det kan høres når han synger sine sange om diverse bedrifter, han har oplevet.

Han kom som et lyn fra himlen og indtog bluesverden med et brag! Watermelon Slim, hvis rigtige navn er Bill Homans er en klog mand, som også er politisk aktiv. Det kommer til udtryk i hans sange. Som 19-årig meldte han sig som frivillig til Vietnamkrigen. Det var i 1969. Da han blev såret og kom på hospital fik hans liv en ny drejning. Han begyndte at spille guitar. Han kunne dog allerede spille mundharpe, som han lærte i en alder af 10 år. Han har tidligere ernæret sig som lastbilchauffør og på et savværk,, brandmand, kriminel, sælger. I 80’erne ejede han en del marker med vandmeloner i Oklahoma - deraf navnet...
Watermelon Slim har en Master Degree i historie fra Oklahoma State University, og desuden en Bachelor i historie og journalistik. I et stykke tid arbejdede han også som reporter. Hans store musikalske forbillede er Sonny Boy Williamson.
Og af ynglingsmusikere nævner han Magic Slim, Super Chikan, Kenny Brown og Robert Belfour.
Ved uddelingen af de amerikanske Blues Music Awards i maj for et par år siden scorede Watermelon Slim adskillige priser, bla. som ”Årets Blues-Band”.
Album ”The wheel man”, blev kåret som årets bedste bluesplade. Igen i år er han nomineret til flere Blues Music Awards.
Watermelon Slim har tidligere gæstet Odense, København og Silkeborg. Denne mand skal simpelthen opleves og denne gang spiller han en sjælden solokoncert.

 

Additional Info

Read 2456 times