Shemekia Copeland

Shemekia Copeland (født 10. april 1979 i Harlem, New York) blev i 2011 kronet af Koko Taylor’s datter som arvtager til hendes officielle titel “QUEEN OF THE BLUES” på Chicago Blues Festivalen foran 90.000 begejstrede publikummer.

Shemekia er en af de førende kunstnere med bedst sælgende albums, udsolgt ture og er 3 dobbelt Grammy nomineret. DeT Blues Music Awards vindende vokale kraftværk var i år nomineret i hele fire kategorier, tilmed er sangen "Ain't Got Time For Hate" nomineret som Song of the Year.
Shemekia vandt i maj i Memphis 2 priser for hendes groundbreaking 2018 album, » America's Child« "Album Of The Year" og "Contemporary Blues Album Of The Year" og hun fik dermed muligheden for at føje endnu flere af denne prestige fyldte statuette til den betragtelige samling af Blues Music Awards hun allerede besidder. Hun er fem gange blevet udnævnt til årets Contemporary Blues Female Artist, ud af de 31 gange hun har været nomineret fra 2001 til 2018, har hun vundet 10 priser. 

Shemekia er en "kraftfuld shouter" af den gode gamle skole, igennem årene har hun tillige udgivet populærmusik gennem det ansete Telarc pladeselskab, nu er hun tilbage på Chicago pladeselskabet Alligator Records med udgivelse af «America’s Child». Albummet har allerede høstet store roser og fået fine anmeldelser overalt.
Her udfolder Shemekia sig langt ud over bluesmusikkens grænser og inddrager på fornem vis mange andre stilarter. Desuden har hun et klart politisk standpunkt om det aktuelle USA og hvor det bevæger sig hen i tiden.
Hun fik som 19-årig sin debut på netop Alligator Records med det forrygende album «Turn The Heat Up», hvor især påvirkningen fra Koko Taylor skinner igennem. Hun har udgivet 9 albums til dato, inklusiv opsamlingsalbummet «Deluxe Edition» fra 2011.

Shemekia Copeland har ikke sit talent fra fremmede. Hendes far er den legendariske nu afdøde Texas-guitarist og sanger, Johnny "Clyde" Copeland, der bl.a. vandt en “Grammy” i 1987 med albummet «Showdown» sammen med Robert Cray og Albert Collins.
Miss Copeland ligger i kølvandet på giganterne Koko Taylor, Etta James og Bessie Smith og “Bluesdronningen” har den samme fantastiske evne til at indtage hele scenen, hvor varemærket er stemmen, fremdriften og sensualiteten.

Hun har givet tusindvis af koncerter på klubber, festivaler og koncertsale over hele verden, og har optrådt på TV i et dusin lande, NPR og i aviser, film og magasiner. Hun har bl.a. sunget med Eric Clapton, Bonnie Raitt, Keith Richards, Carlos Santana, James Cotton og mange flere. I 2012 spillede hun med B.B. King, Mick Jagger, Buddy Guy, Gary Clark, Jr. og andre i Det Hvide Hus for Præsident Obama og fru Michelle. Og hun turnerede med Rolling Stones på deres gigantiske amerikanske turne i 2015.

Anerkendelser har det ikke skortet på, selveste Jeff Beck kalder hende "fantastisk." Santana siger, "Hun er glødende ... en diamant." Robert Plant udråber hende til "den nye Tina Turner”. Når folk som Mavis Staples, B.B. King og Koko Taylor alle har istemt lovprisningerne, burde blues og soulentusiaster også have grund til at spidse ører.
Er man ikke een af de 420.000, som allerede har købt ét af denne afroamerikanske sangerindes foreløbige 9 albums, eller set hende live, kan man passende stige om bord nu på Blues Heaven.

 Shemekia YouTube

Shemekia Copeland Vocal
Arthur Neilson Guitar
Ken ‘Willie’ Scandlyn Guitar
Kevin Jenkins Bass
Robin Gould Drums

 

Additional Info

  • Dato: Saturday, 02 November 2019
  • Tidspunkt: 22:30 - 23:45
  • Scene: Royal Stage
Read 843 times