Duke Robillard Band

Når hertugen af bluesland indtager scenen, er man ikke i tvivl om, at man er i audiens hos en værdig repræsentant for den blå musiks højadel. Pompøse ord ja, men mindre vil ikke yde dette førstevalg fra bluesmusikkens allerøverste hylde retfærdighed!

Michael John "The Duke" Robillard (født 4. oktober 1948) er en voksen og erfaren herre. Med sine 70 år er han ved at nå konklusionen på sin karriere, og øser nu af en livserfaring i sin musik, som få i branchen når på omgangshøjde med. Selvom Duken snart runder det skarpe hjørne, med en musikalsk karriere på 55 år som professionel guitar- slinger, er det alt andet end stilstand der præger hans tilgang til musikken. En produktivitet med over 50 pladeudgivelser med Dukens kunstnernavn på omslaget burde også fortælle én, at her har vi med en person at gøre, som har noget på hjerte; noget han vil fortælle os !

YouTube duke

Duke Robillards navn er uløseligt forbundet med band-succeser som f.eks. Roomful of Blues, som han etablerede tilbage i 1967 sammen med ’klaverbokseren’ Al Copley.
Senere blev han kendt som guitaristen der erstattede selveste Jimmie Vaughan i The Fabulous Thunderbirds, da bandet søgte en ny frontfigur på guitar-pladsen.
Og – deres stil er ikke ulig hinanden, med masser af ’skæve’ harmonier, twists, bends og synkoperede rytmefigurer, som på den mest kategoriske vis afvæbner enhver kritiker, der måtte vove at kalde blues- genren for en simpel musikform.
Noget af det fascinerende ved The Duke of Blues er det fantastiske musikalske overskud han rummer. En evne der ofte har bragt ham på opdagelsesrejse ind i andre, beslægtede genrer, hvor han f.eks. har spillet og turneret med kendte kunstnere som Tom Waits og Bob Dylan.
Det vakte også betydelig genklang i vide kredse, og satte sig dybe musikalske spor, da ’hertugen’ tog på musikalsk korstog med ’jarlen’ af bluesland Ronnie Earl. Sammen slog de fast, én gang for alle, at enhver god, moderne musik, med rod i USA, udspringer af The Blues.
Rækken af udmærkelser, awards og nomineringer er alenlang, og selveste Kong B.B. har betegnet Duken som ”én af de helt store spillere”. Det har utvivlsomt været velment fra Hans BluesMajestæts side, men når prædikatet hænges på Duke Robillard, virker selv en sådan royal udmærkelse som noget af en underdrivelse !

Duke Robillard krediterer selv legendariske T-Bone Walker som een af sine vigtigste inspirationskilder, og i den henseende lader han ikke den gamle mester noget efter. Men – faktisk var det navnkundige Chuck Berry der først åbnede den unge musikers øjne og ører for lighederne mellem både rock’n’roll, swing, R&B, soul, roots og country, og fik ham til at indse, at al moderne rytmisk musik har et blåt hjerte, som sin vigtigste livsnerve. Ja – selv jazz er han citeret for at have sagt pæne, om end reserverede, ord om ;-)

Der vil givetvis komme en tid efter denne, hvor nye generationer af bluesmen (og kvinder) vil kreditere The Duke of Blues som deres egen store inspiration. Men – så længe vi har den ægte vare iblandt os, er det bare med at suge til sig af det blå guld, som Duken formår at fremdrive med sit arsenal af elektriske Gibson spader !
Som noget helt særligt på dette års udgave af Blues Heaven kommer han med sit egen band for at bakke hertugen op. Bandet der tæller musikere fra legendariske Roomfull Of Blues er i sig selv et fuldtonet bud på et super-band, med alt til faget hørende af talent inden for soul, blues og R&B. Med Duken i front bliver det totalt KONGE !

Så derfor – and I will say this only once: Sørg for at være der; gerne iført dansesko :-D

Duke Robillard Guitar, vocal
Matthew McCabe Keyboard
Bradley Hallen Bass
Mark Teixeira Drums

Additional Info

  • Dato: Saturday, 03 November 2018
  • Tidspunkt: 18:30 - 19:30
  • Scene: Spar Nord Stage
Read 52 times

Weekend ticket for
2. & 3. NOVEMBER, 2018

Kr. 960,- + gebyr  (€129,- + fee)

Køb billet her/Get ticket here

PROMOTION VIDEO

  • 10 min. version